Danmarksmesterskaberne i kano, kajak og SUP maraton på Silkeborg Langsø 2024

25. april 2024 11:04 , af Lars Damgaard
Så kan du godt sætte kryds i kalenderen den 9.-11. august, hvor vi inviterer hele landet til Danmarksmesterskaberne i maratonroning.
 
De første discipliner skydes i gang fredag aften. Her konkurreres i den meget publikumsvenlige maratonform ”short track”. Det er en meget kort og intensiv maratonløbsform. I stedet for de 20-30 km der roes i klassiske maratonløb, så konkurreres her kun på en 3,4 km rute, men stadig med overbæringer og på en rundbane, hvor roerne på ”hænge” på hinanden og spare energi som vi kender det fra cykelløb. Det er taktisk og intensivt. Selv små fejl kan koste dyrt.
 
Efter et par års fravær fra Søsportens Hus på grund af både et Europamesterskab og et nordiske mesterskab, hvor omdrejningspunktet var Søvej, så vender vi atter tilbage til de kendte rammer ved Søsportens Hus. Her vil der være publikumsfaciliteter, atletområde, start og mål.
 
Vi ses til masser af spændende kaproning på Silkeborg Langsø👋